Tak for en fantastisk sommer sæson og opbakning. Her midt i november fyldes sindet med taknemmelighed over de vidunderlige timer, vi har tilbragt på havet. Mange mennesker har været forbi i år, og vundet store og små personlige sejre, og fået nye færdigheder med hjem, der kan trænes og videreudvikles.

 

NyhedsbrevNovember1cmpNyhedsbrevnovember2cmp

Vi holder åbent hele året. Fordi vi kan, og fordi på Bornholm har hver årstid sin charme. Lige nu stråler de gyldne og røde farver om kap på klippeskråninger og i skove. De tryllebinder dine øjne og sjæl med sin skønhed. Vi har stadig mange solskinstimer, men tusmørket er heller ikke at foragte. Snart kan vi måske lade os betage af is og sne, når vi tager på tur. En ro-tur langs med de lange snedækkede strande er et meget smukt syn. For alle jer der en gang imellem besøger Bornholm. Tøv ikke med, at give jer selv den gave det er at ro med os. Eller få undervisning ude i Bornholms klare kolde vand.

Med vores kendskab til kystforholdene og vejret, er det næsten altid muligt, at finde et egnet sted at ro, uanset om du ønsker dønninger, bølger eller stille vand, ved klipper eller lange sandstrande. Vi bruger selvfølgelig ”Tur efter evne” princippet, og har altid en god plan B, når vi planlægger ture om vinteren.

Udstyret og sikkerheden er i top. Du låner semitørdragt, hvis du ikke selv ejer eller medbringer tørdragt. En tur i baljen er en kold omgang, men det er muligt og kan endda være sjovt, og planlagt.

Nyhedsbrevnovember3cmp

Nyhedsbrevnovember4cmp

Ses vi på vandet næste gang du besøger Bornholm? Vi har et tilbud, idet du vil kunne få skiftet dine manchetter på din tørdragt til den fordelagtige pris af 499 kr. hvis du booker en tur hos os.

I løbet af den næste uges tid, bliver 2017’s EPP2 kurser lagt i bookingkalenderen på hjemmesiden. Vores hold er på maksimalt 6 kursister når vi certificerer til EPP2. Hvis mindst 5 personer booker et EPP2 kursus sammen, får I kurset for jer selv.

Vores forslag:

5 venner hopper i en bil og kører til Ystad i Sverige. Tag bilen med færgen til Bornholm og retur, til 612 kr. Brug et par dage sammen, med at tage et EPP2 begynder havkajakkursus, og jeres karriere som kajakroere er skudt i gang. Vi er gerne behjælpelige med at finde gode overnatningsmuligheder. Der er både vandrehjem, campinghytter, camping og hotel i nærheden af Paddle Bornholm i Hasle.

Endnu engang tak for denne sæson, med håbet om at møde mange af jer her på Bornholm med høj og lav pagajføring.

Følg os på facebook og her på hjemmesiden.

 

Vi Anbefaler

Mest læste

forsidevillede1

Paddlebornholm - Kursuskort

forsidebillede3

forsidevillede1

forsidebillede2

© Copyright Paddle Bornholm 2015. Alle Rettigheder Reserveret. Salgsbetingelser Kontakt:   
CVR: 21 83 55 01  Kundesupport
Vesthavnsvej 38 Tlf: +45 27853782
Det er forbudt at reproducere indholdet på hjemmesiden Cookiepolitik 3790 Hasle Book kajaktur online her 
uden skriftlig tilladelse fra Paddle Bornholm.  Sitemap Danmark  
FB f Logo blue 29btn whitesmallInstagram icon
  © Copyright Paddle Bornholm 2015. 
        Alle Rettigheder Reserveret.
       CVR: 21 83 55 01
       Salgsbetingelser
       Cookiepolitik
       Book kajaktur online her 
 FB f Logo blue 29btn whitesmall Instagram icon