FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Før turen:

  • Hvordan betaler jeg for en booking gennem Paddle Bornholms hjemmeside?
    Paddle Bornholm gør brug af PayPal for transaktioner online, da dette er en sikrere løsning for både os og dig. Når du har opgivet al nødvendig information til dit kursus på vores hjemmeside, bliver du viderestillet til PayPals hjemmeside for at betale. Her kan du vælge om du vil betale som gæst - uden en PayPal bruger, og blot med dit foretrukne betalingskort (Visa, MasterCard, Discover) - eller du kan vælge at betale med din PayPal bruger, hvis du allerede har sådan en.

  • Hvordan ved jeg, hvad tid på dagen mit kursus finder sted?
    Vi kontakter dig for at aftale det bedste tidspunkt på dagen, sådan at det passer dine planer bedst. Andre faktorer, der påvirker det bedste tidspunkt på dagen er bl.a. vejret og årstiden.

  • Hvilket udstyr skal jeg selv medbringe, for at jeg ikke skal betale for leje af jeres udstyr?
    Af sikkerhedsmæssige årsager kræver vi, at kursisten gør brug af følgende udstyr på vore ture:

    - Kajak, med vandtætte skot, dæksliner og ror eller finne der fungerer. 
    - Pagaj.
    - Skørt.
    - Våddragt eller tørdragt.
    - Svømmevest

    For alt udstyr gælder, at det skal være i god stand, uden fejl og mangler, der kan sætte kursisten eller andre i fare. Instruktøren vil vurdere om udstyret lever op til vore standarder før turen påbegyndes. Såfremt kursisten ikke kan medbringe alt det fornødne udstyr, skal kursisten betale den fulde pris for leje af udstyr, uanset om det er et eller flere stykker udstyr der skal lejes.

  • Kan mit barn komme ud at ro med jer?
    På nuværende tidspunkt har vi ikke børnekajakker eller udstyr til børn blandt vores sortiment, men hvis du selv kan medbringe det påkrævede udstyr, vil vi med glæde arrangere en tur med dit barn. Barnet skal dog mindst være 12 år.

Under turen:

  • Hvad sker der, hvis jeg kommer til at ødelægge udstyr som jeg har lejet af Paddle Bornholm som følge af en øvelse på turen?
    Vi ved godt, at uheld sker. Hvis du kommer til at ødelægge vores udstyr under en aktivitet som følge af instruktørens retningslinjer, kræver vi ikke nogen erstatning for udstyret. Hvis du ødelægger eller forårsager skade på vores udstyr som følge af aktiviteter instruktøren ikke har godkendt, eller som er direkte imod hvad instruktøren har sagt, er du pålagt at erstatte udstyret til fulde.

  • Hvad sker der, hvis jeg ikke følger instruktørens retningslinjer?
    Paddle Bornholm kan ikke holdes til ansvar for kursisters aktiviteter, hvis de ikke er ifølge instruktørens retningslinjer eller godkendt af instruktøren. Som følge af dette, kan vi nægte at sælge kurser til pågældende kursist i fremtiden.

Efter turen:

  • Jeg vil gerne indberette en klage. Hvordan gør jeg?
    Skriv en klage og gør den så detaljeret som muligt, for at vi kan behandle den. Alle klager skal sendes via kontaktformularen, som kan findes her. Vi vil behandle din klage hurtigst muligt, og inden for 30 dage.

Andet:

  • Hvad er jeres cookiepolitik?
    Vores cookiepolitik kan findes her.

  • Hvad er jeres salgsbetingelser?
    Vores salgsbetingelser kan findes her.
© Copyright Paddle Bornholm 2015. Alle Rettigheder Reserveret. Salgsbetingelser Kontakt:   
CVR: 21 83 55 01  Kundesupport
Vesthavnsvej 38 Tlf: +45 27853782
Det er forbudt at reproducere indholdet på hjemmesiden Cookiepolitik 3790 Hasle Book kajaktur online her 
uden skriftlig tilladelse fra Paddle Bornholm.  Sitemap Danmark  
FB f Logo blue 29btn whitesmallInstagram icon
  © Copyright Paddle Bornholm 2015. 
        Alle Rettigheder Reserveret.
       CVR: 21 83 55 01
       Salgsbetingelser
       Cookiepolitik
       Book kajaktur online her 
 FB f Logo blue 29btn whitesmall Instagram icon