Havnebad, sandstrand og fugleliv ved Hasle
Når vejret tillader os at komme udenfor havnen i Hasle, kan selv begyndere, sammen med en guide få en fornemmelse af, hvor vidunderligt det er at padle tæt forbi klipper mod nord og smukke sandstrande mod syd i en kajak. Book en begyndertur sammen med jeres venner. Vi anbefaler mindst 3 timer inklusiv klargøring. Vi designer den tur I ønsker jer under hensyn til vejret og jeres forudsætninger. Kontakt os med jeres ønsker
Se havnekanal, bassiner og havnebad i havkajak
De fleste kan ro en tur i kajak inde i Hasle havn. Det er trygt og meget beskyttet vand. Kanalen og havnens bassiner som emmer af en svunden tid med fiskeri er en oplevelse værd. På de gode dage lægger vi op til sol leg og kajaksjov med jeres guide. Større børn kan følge med i Sit on Top kajakker på denne tur. Vi anbefaler 3 timer inklusiv klargøring. Kontakt os, og vi tilrettelægger den tur, I ønsker jer.
Du kan nå til Hammershus og retur på en dag
På en dagstur med madpakker og indlagte pauser til frokost og svømmeture, kan I nå helt til Hammeren og se grotter, Kamelhovederne og selve ruinen Hammershus. Denne tur kræver, at I har roet kajak før og kan klare 20 km på en dag. Kontakt os og vi planlægger turen sammen med jer, under hensyn til vejret og jeres forudsætninger